Carlsmindes historie og nutid
Carlsmindes historie og nutid
Stedets ejere – statsministre, kunstnere og forretningsfolk
Carlsminde er en historisk ejendom med rødder tilbage til 1751 og har i over 250 år været et centralt samlingspunkt for en lang række fremtrædende ejere – herunder statsministre, kunstnere og forretningsfolk. Ejendommen har haft i alt 20 ejere.
Fra 1971 til 2024 ejede det politiske parti Venstre ejendommen. I denne periode fungerede Carlsminde som partiets hovedkontor og dannede ramme om utallige politiske beslutninger og møder.
Efter Venstres salg af ejendommen i begyndelsen af 2025 er Carlsminde gået ind i en ny æra. Nutidens Carlsminde bevarer sin historiske charme og arkitektur, men anvendes i dag i nye sammenhænge.
Foto: Rudersdal Museers samlinger (Carlsminde 1920)
Carlsmindes historie og nutid
— Statsministre —
Carlsminde blev igennem mange år brugt landsted af de skiftende ejere. Den første statsminister var Reventlow. Han blev i 1797 udnævnt til "statsminister" og købte ejendommen som sin statsministerbolig om sommeren. Senere havde Poul Hartling, Anders Fogh Rasmussen og Lars Løkke Rasmussen deres politiske gang på Carlsminde.
Carlsminde i dag
Carlsminde 1920
Foto: Rudersdal Museers samlinger (Carlsminde 1920)
Carlsmindes historie og nutid
— Kunstnere —
Mange kunstnere har gennem tiderne nydt godt af Carlsminde. Et markant eksempel er komponisten Emil Hartmann, der købte ejendommen og brugte den som samlingssted for en række af datidens kulturpersonligheder, indtil han efter syv års ejerskab solgte stedet i 1881. I første omgang var det komponistkolleger og venner som Neupert, Neruda, Winding og – ikke mindst – Edvard Grieg. Grieg boede under et sommerophold på Mothsgården, som ligger lige over for Carlsminde, og nød her samværet med Hartmann. Det var i denne periode, han komponerede sin berømte klaverkoncert i a-mol.
I kredsen omkring Hartmann fandtes også personligheder med litterære kunstneriske kvaliteter – først og fremmest H.C. Andersen. For eksempel skrev han i 1864 teksten til Hartmanns opera Saul.
.Carlsmindes historie og nutid
— Forretningsfolk —
Hartmanns ejerskab indvarslede på indirekte vis også en forretningsmæssig dimension i det at eje og drive Carlsminde. Da han solgte ejendommen, fik han 40.000 rigsdaler for den – det dobbelte af, hvad han selv havde givet. En svimlende fortjeneste efter datidens forhold.
Ejendommen havde tidligere været ejet af flere forretningsfolk – juvelerer, proprietærer og andre – men en foreløbig kulmination fandt sted i 1903, da Isak Glückstadt, Landsmandsbankens medstifter og mangeårige direktør, købte Carlsminde. Han investerede betydeligt i ejendommen og opkøbte tilliggende jorder, så den nåede op på 50 tønder land og blev nabo til godset Trolleborg.
Efter Glückstadt-familiens afhændelse gik ejerskabet videre til grosserer Dethlef Jürgensen, som overtog Carlsminde i 1913. Han var både forretningsmand og kunstinteresseret, og i hans tid blev stedet et kulturelt mødested. Her samledes personligheder som Georg Brandes, Karl Madsen, Julius Paulsen, Robert Storm-Petersen, professor Monrad, Johannes V. Jensen, K.K. Steincke og mange flere. Det var også Dethlef Jürgensen, der lod hestestalden i sidebygningen opføre – en bygning, der i dag er omdannet til moderne møde- og konferencefaciliteter, dog med respekt for de originale detaljer som mahognitræ, smedejern og udskæringer.
I pagt med stedets ånd anvender de nuværende ejere Carlsminde til både forretningsmæssige og kunstneriske aktiviteter.
.Carlsmindes arkitektur og udvikling over tid
— Landsted, ikke landsby —
Carlsminde er beliggende tæt på Søllerød Gadekær, hvor Søllerød Kro, Mothsgården, Olufsgård og Fogedgården mødes. Nogle omtaler området som et landsbygadekær, men det er ikke korrekt. Fredningsmyndighederne lægger vægt på, at dette område – Søllerøds hjerte – har karakter af et landsted og ikke en landsby. Det skyldes, at velhavende københavnere i sommermånederne flyttede ud til landstederne, hvor der var god plads og frisk luft – i skarp kontrast til forholdene i det indre København.
Carlsmindes arkitektur og udvikling over tid
— Barok og rokoko —
Carlsmindes oprindelige byggestil var barok. Den første bygning blev opført i 1751 som en beskeden ejendom. Den nuværende hovedbygning anses for at være opført omkring 1781. Selvom der er foretaget justeringer gennem årene, bevares det barokke udtryk i den tilbagetrukne, solitære placering, de symmetriske vinduespartier med klassisk barokinddeling og det tunge mansardtag.
I slutningen af 1800-tallet fik hovedbygningen tilført træk af rokoko – særligt omkring hovedindgangen, hvor man blandt andet ser indmurede krukker og forskelligartet stukkatur. Netop i denne periode dominerede historicismen, som ofte forenede flere stilretninger i samme bygning.
Carlsmindes arkitektur og udvikling over tid
— Hovedbygningens indre —
Hovedbygningens indre beskrives af fredningsmyndighederne således:
"I hovedbygningens indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den overvejende velbevarede planløsning, hvor stueetagen med stuerne placeret en-suite omkring en gennemgående hovedskillevæg stadig bærer præg af at være bygningens bel-etage for herskabet… Hertil kommer bevarede bygningsdetaljer, deriblandt bræddegulve, mønsterlagte parketgulve, en- og tofløjede fyldningsdøre med gerichter og greb, profilerede dør- og vinduesindramninger, høje fodpaneler, brystningspaneler, detaljerige radiatorskjulere, forgyldte og rigt ornamenterede dørstykker og pudsede lofter med stukkant… I det indre relaterer hovedbygningens arkitektoniske værdi sig til planløsningen…, hvor dørenes placering i stuerne mod havesiden sikrer et imponerende vue gennem bygningen".
Carlsmindes arkitektur og udvikling over tid
— Sidebygningen —
Sidebygningen, som blev opført efter Dethlef Jürgensens overtagelse af ejendommen i 1913, er arkitektonisk mere neutral, men præget af en udtalt symmetri. Bygningen er placeret vinkelret på både Søllerødvej og hovedbygningen, og rummer blandt andet garager omkring bygningens centrum – den gamle, fredede hestestald.
